HVEM ER VI?

Pernille Borowik

Lærer med speciale i specialpædagogik, psykoterapeut MPF, bachelor i coaching og mental sundhed, vejleder og specialpædagogisk støtte (SPS) for neurodivergente unge og/eller unge med diagnoser/lidelser. Derudover har jeg en baggrund som danser og koreograf, hvor jeg har arbejdet udviklingsmæssigt og kreativt med børn og unge. Jeg har en bred erfaring indenfor børn- og ungeområdet, hvor jeg har beskæftiget sig med neurodiversitet, diagnoser, psykiske lidelser og sårbarhed, trivsel og mental sundhed. 


Medmenneskelighed, empati, åbenhed, tillid og indlevelse er kerneord for mig i mødet med mennesker. Jeg er stærkt optaget af relationer, diversitet og menneskers væren i verden, og mit udgangspunkt er altid, at mennesker gør det så godt, de kan. Mit hjerte brænder for mennesketheden, og jeg går energisk, passioneret og autentisk til det, jeg møder.

Uddannelse

- Psykoterapeut MPF

- Lærerseminariet med speciale i specialpædagogik 

- Global Bachelors degree in Nutrition and Health with specialization in Lifestyle Coaching, Mental heath and well-being, Narrative Therapy, Cognitive Behavioral Therapy and Positive Psychology. 

- Centre International De Danse Jazz, Paris. 

- London Theatre School, London.


Erfaring

- Ejer af arbejdsro.nu: Ungdomsliv


- Psykoterapeut/SPS-vejleder/specialist indenfor diagnoser og/eller lidelser på Sankt Annæ Gymnasium. Terapeutiske og specialpædagogiske støttesamtaler med unge med diagnoser, lidelser og/eller neurodivergens.


- Rådgiver hos Psykiatrifonden. Samtaler med mennesker med psykiske sårbarheder, diagnoser og andre udfordringer og kriser.


- Ungerådgiver Headspace. Samtaler med unge som i forskellige grader oplever livet svært. 


- Lærer og årgangskoordinator på Ordrup Skole. Derudover 

støttelærer til de børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge med dysleksi, diagnoser og neurodivergens.


- Lærer, studievejleder, koreograf og leder af danselinjen på Brøndby Idrætsefterskole. Fokus på trivsel, unge i udsatte og sårbare positioner, samt unge med særlige behov, herunder de elever med dysleksi og neurodivergens. Yderligere med fokus på dans og bevægelse. 


- Koreograf og kunstnerisk leder på teaterskolen SceneKunst. Gennem kunstnerisk udfoldelse, kan børn og unge styrke deres selvværd og opdage og udleve deres fulde potentiale.


Christoffer Ehrenskjöld

Lærer med speciale i socialpædagogik, ungementor og kontaktperson med speciale i udsatte unge. Jeg har som tidligere folkeskolelærer og SSP repræsentant bred erfaring indenfor det kriminalitetsforbyggende arbejde med unge på kanten af samfundet. 


Tydelighed, anerkendelse, tolerance og tillid er de vigtigste begreber for mig i mødet med de unge, og jeg ser min opgave i, at møde den unge som et helt menneske, hvor jeg gør en stor dyd ud af at se bag om adfærden hos den enkelte unge. Arbejdet med de unge har taget bo i mig, og det er med ydmyghed og passion, at jeg oplever dette felt som mit kald i livet. 


 Uddannelse

- Lærerseminariet med speciale i socialpædagogik 

- Misbrugsvejleder hos U-turn

- Uddannelse i SSP og kriminalitetsforebyggelse

- Uddannelse i Low arousal og konflikthåndtering ved Bo Hejlskov


Erfaring

- Ejer af arbejdsro.nu: Ungdomsliv


- Kontaktperson i Idrætsprojektet for unge med særlige behov. Primær varetagelse af unge som er kriminalitetstruet eller har en UKN-dom. Fokus på bevidsthedssamtaler, samvær og brobygning til arbejdsmarkedet eller andre skoletilbud.


- Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) på Utterslev Skole. Repræsentant for skolen med formålet at forebygge at unge havner i kriminalitet. Koordinator for projekt juniorbetjent, hvor unge på kanten af samfundet får følelsen af medborgerskab.


- Lærer i udskolingen på Utterslev i København Nordvestkvarter. Støtte- og kontaktlærer for de særligt udsatte unge. Herunder tæt samarbejde med familier og andre kommunale aktører.


- Selvstændig malervirksomhed med oplæring af unge på kanten af samfundet.