Trivselsforløb 

Ingen børn og unge skal mistrives, og der er alt for mange som gør. Alle har brug for at blive set og lyttet til, og flere børn og unge oplever at stå alene med udfordringer og følelser som udadreagerende adfærd, usikkerhed, ensomhed, mindreværd, stress, præstationsangst, nedtrykthed, tankemylder og andet. Yderligere er der kriminalitetstruede unge, som oplever sig tabt i systemet og som ikke har en tryg voksen at kunne kontakte og støtte sig til. Der er også  flere og flere børn og unge (og deres forældre), som opholder sig i en flere års lang venteposition inden der er hjælp at hente fx i psykiatrien i forbindelse med en udredning og/eller lidelse.  I denne periode kan det være svært at støtte den unge og familien, så problemerne ikke vokser sig større. Mange oplever, at det er svært at få den nødvendige hjælp fx i form af støttesamtaler, herunder psykoedukation. Det kan også være at den unge har fået en diagnose og oplever det svært at få hjælp til at navigere i og med denne. Der er brug for indsatser, der kan imødegå og forebygge at disse udfordringer vokser sig så store, at der er behov for større behandlingskrævende hjælp i for eksempel psykiatrien. 


I samfundet ved vi faktisk godt, hvad der har betydning for at vi trivse, og vi ved vigtigheden i den tidlige og forebyggende indsats. Alligevel viser forskning, hvor svært det kan være at implementere på både individ- og institutionsplan.


Hos arbejdsro hjælper og støtter vi børn og unge, som er i, eller udviser tegn på mistrivsel. Vi er det støttende ansigt, den sociale og personlige vejleder - den vigtige og trygge voksen, når livet opleves svært. Det er fx ikke altid, at lærerens og skolens ressourcer skal rumme at træde til i denne rolle, og der er børn og unge, som har brug for mere og andet end det skolens "almindelige" ramme kan tilbyde. Samtidig kan barnet eller den unge opleve det svært at dele det som opleves svært, og det er ikke altid en mulighed at åbne op for familie eller venner. 


De unges udfordringer er forskellige og kan bl.a. være tidlige tegn på ensomhed, lavt selvværd, stress og angst, og det kan være en ung som forsøger med en bestemt adfærd at fortælle, at de krav der stilles ikke kan honoreres. Uanset udfordring, giver vi tid, tryghed og guidens, så den unge kan finde ro, fodfæste og trivsel i ungdomslivet. Når vi støtter den unge i at; udvikle selvforståelse og indsigt, opdage og udleve de potentialer der er tilstede, lære egne styrker og begrænsninger at kende, giver det den unge mulighed for at opleve sig selv menings- og værdifuld i de fællesskaber og den verden de indgår i. Vi støtter til, at den unge kan bevæge sig bæredygtigt og selvstændigt videre ind i ungdoms- og voksenlivet.


Hos arbejdsro hjælper vi uanset om det er den tidlige og forebyggende indsats eller om den unge er i mistrivsel. Alle vores forløb og tilbud er skræddersyet med udgangspunkt i den enkelte unges og/eller gruppens behov.


Et godt mentalt helbred har betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Men flere og flere børn og unge mistrives og har alvorlige psykiske udfordringer. 

                       

                                                                 Psykiatrifonden



Vi ved, at når vi gør noget aktivt, noget sammen og noget meningsfuldt bidrager det til at øge trivslen.

                                           

                                               ABC for mental sundhed

Vores mest populære forløb er:

ADHD-GRUPPEFORLØB

Dette forløb henvender sig til unge som oplever det svært at navigere i hverdagen/livet med deres ADHD diagnose. Mange unge med ADHD føler sig ofte forkerte og har måske hele livet kompenseret for at forsøge at passe ind. Ofte kan der være stor ensomhed forbundet med det at have ADHD, og de unge kan tro, at de er helt alene om at have det, som de har det. Prisen er ofte en enorm belastning, hvor summen af belastning kan have fået store og alvorlige konsekvenser for den unge, og det kan være vigtig viden, at det er belastningen som fører til lidelse og ikke neuro-diagnosen i sig selv. 


I forløbet skabes et trygt rum for de unge, hvor der er plads til at dele følelser, erfaringer og oplevelser med de andre på holdet, som også har ADHD. De får mulighed for at støtte og spejle sig i hinanden, samt danne et vigtig netværk og fællesskab. Forløbene skal hjælpe til en større selvforståelse og til et selvbillede, hvor de unge får øje på alle de ressourcer, evner og styrker, der følger med det menneske de er, samt at dét at være forskellig ikke er betyder at være forkert. De vil bl.a. undervises i, hvordan at alle menneskers hjerner og sind er forskellige fra hinanden, og at der ikke findes en "normal" måde at tænke, lære, bearbejde, føle, handle og/eller kommunikere på. Derudover vil de øves i at blive bevidste om de begrænsninger, de oplever, for selvstændigt at blive bedre til at navigere og trives i det de møder og de krav der stilles til dem i livet, skolen og/eller hverdagen. 


SAMTALEGRUPPE - FORLØB FOR UNGE

Dette forløb er et samtalegruppeforløb for unge som på forskellig vis oplever det svært i hverdagen. 


I forløbet skabes et trygt rum for de unge, hvor der er plads til at dele følelser, erfaringer og oplevelser med de andre i gruppen , som også oplever hverdagen svær. De får mulighed for at lytte til andres oplevelser og erfaringer, støtte og spejle sig i hinanden, samt danne et vigtig netværk og fællesskab. gruppesamtalerne skal hjælpe til at støtte de unge i deres hverdag, samt bidrage til større selvforståelse og til et selvbillede, hvor de unge får øje på alle de ressourcer, evner og styrker, der følger med det menneske de er, samt at dét at være forskellig ikke er betyder at være forkert. De vil bl.a. undervises i, hvordan at alle menneskers hjerner og sind er forskellige fra hinanden, og at der ikke findes en "normal" måde at tænke, lære, bearbejde, føle, handle og/eller kommunikere på. Derudover vil de øves i at blive bevidste om de begrænsninger, de oplever, for selvstændigt at blive bedre til at navigere og trives i det de møder og de krav der stilles til dem i livet, skolen og hverdagen.

SKOLEKLAR-FORLØB

Dette forløb henvender sig til elever i udskolingen, som har svært ved at følge den almindelige undervisning og blive klar til afgangsprøverne. For nogle fylder mistrivsel, skolefravær eller manglende motivation, mens andre oplever faglige huller eller udfordringer med struktur og deltagelse i undervisningen. Over tid kan det gøre det svært at finde fodfæste i skolen og tro på egne evner.


I forløbet skabes en tryg og overskuelig ramme, hvor der arbejdes med både faglig udvikling og trivsel. Gennem undervisning, struktur og tæt voksenstøtte får eleven mulighed for at opbygge kompetencer, styrke sin motivation og udvikle nye måder at håndtere skole og hverdag på. Målet er, at eleven bliver i stand til at deltage i skolegang og gennemføre 9. klasses afgangsprøve.

ADHD GRUPPEFORLØB

- En støtte til at gøre ADHD til styrker, håb og handling

Et tilbud til unge, der i en eller grad oplever det svært at navigere med deres diagnose i de krav der stilles i vores samfund i dag. Dette kan være krav der stilles i eller udenfor skolen, i sociale fællesskaber, og/eller indre personlige tilstande og svære følelser. Vi tilbyder en langsigtet indsats, som gennem et gruppeforløb tager de unge igennem psykoedukation, øvelser og spejling som giver større selvforståelse, konkrete kompetencer og individuelle strategier til de unge. 


Målgruppe

Vi henvender os til skoler eller kommuner der har brug for ekstra hjælp og støtte til unge, som har en ADHD/ADD diagnose.

Forløbet henvender sig til unge i alderen 14-17 år eller 17-23 år.


Formål

Formålet med forløbet er at støtte unge i deres udfordringer, til at forstå sig selv bedre, få flere handlemuligheder, få styrket deres selvværd og deres mod på at være og trives i skolen eller på deres uddannelse og i hverdagen.

  • Deltagerne på vores ADHD-gruppeforløb får styrket fundamentet for succes i skolen eller på deres uddannelse og i deres social- og privatliv.
  • Skolen eller kommunen får hjælp til en støtteopgave, så unge med ADHD kan navigere, trives og inkluderes i skolen eller på deres uddannelse på lige vilkår med andre elever uden en diagnose.


Værdigrundlag

Vi tror på, at alle mennesker gør deres bedste, og at der bag enhver adfærd findes en mening.

Vores værdigrundlag bygger på at møde mennesket med respekt, åbenhed og empati. Vi tror på, at alle mennesker gør deres bedste, og vi har fokus på den enkeltes oplevelse af verden.

Vi tager udgangspunkt i de muligheder og ressourcer, der er tilstede, og vi går op i, at de krav og forventninger der stilles, er nogle der kan honoreres og er indenfor det enkelte menneskes nærmeste udviklingszone.


Udgangspunkt i samlet livssituation

Vi arbejder helhedsorienteret, fællesskabsbaseret og involverende, og vi møder de unge med accept og forståelse og uden fordømmelse eller mistillid. Relationen er i centrum, og vi er optaget af, hvad der fylder for den enkelte unge.


Vi møder de unge med interesse for deres samlede livssituation. Hjælpen er håndholdt og med udgangspunkt i den enkelte unges præmisser, behov og ressourcer. Vi arbejder tålmodigt og helhedsorienteret med at styrke de unges evner, relationer og overordnede livsmestring. På den måde kan de unge få ro på, arbejde med sig selv og tage et skridt ad gangen.


Forskningsbaseret metode

Forandringerne vil være i de unges eget tempo – uden tvang og sanktioner. De unge får mulighed for at tage mere ansvar for deres eget liv og selv kæmpe for de forandringer, de ønsker og som er nødvendige. Det kan ligne en omvej til at trives i skolen og hverdagen, men forskning viser, at det for mange unge er en genvej til at kunne klare sig selv og navigere i de krav som stilles.


Psykoedukation

I forløbet arbejder vi med psykoedukation. Dette har til formål at lære den unge at forstå sig selv, deres diagnose og egne vanskeligheder, for så at blive i stand til selvstændigt at kunne navigere i de krav som stilles og dermed leve i større trivsel. De unge får information og viden om de udfordringer, der kan opstå med en diagnose i mødet med det miljø, de begår sig i, samt kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer. De unge vil opnå en større bevidsthed om dem som mennesker med deres egne, styrker, ressourcer og muligeheder, og de vil opleve at de kender deres diagnose og ved hvordan de kan navigere i livet med deres diagnose.


Praktisk

Deltagerne

8-10 unge i målgruppen, som I vurderer kan få gavn af gruppeforløbet.


Varighed

Gruppeforløbet strækker sig over 8 gruppemøder á 2 timer og afholdes hver 2. uge.

Ud over gruppeforløbet, som er beskrevet ovenfor, kan I tilkøbe forlængelse af forløbet, samt individuelle samtaler, SPS- studievejledning og/eller kontakt til en kontaktperson til de unge som kan have brug for ekstra støtte udenfor forløbet.


Lokation og materialer

Gruppeforløbet foregår i vores lokaler på Rathsacksvej 3, 1862 Frederiksberg C.


Hvem er vi?

Pernille

Bachelor i coaching og mental sundhed, lærer, psykoterapeut MPF og specialpædagogisk støtte og vejleder til unge med diagnoser. Pernille har mange års erfaring med diagnoser og psykiske lidelser hos unge, deres trivsel og mentale sundhed, herunder hvordan vi støtter denne gruppe unge når livet opleves svært.


Christoffer

Lærer med speciale indenfor det socialpædagogiske område, kontaktperson for kriminalitetstruede og udsatte unge og ungementor. Christoffer har mange års erfaring med unge på kanten af samfundet, og hvordan de kan lykkes og selvstændigt mestrer deres liv.



SAMTALEGRUPPEFORLØB

– Et trygt fællesskab med fokus på trivsel, selvforståelse og udvikling

Et tilbud til unge, der i en periode oplever mistrivsel og har svært ved at finde fodfæste i hverdagen. Det kan handle om skolefravær, ensomhed, uro, lavt selvværd, tankemylder eller en oplevelse af ikke at passe ind.


I gruppeforløbet skaber vi et trygt og genkendeligt fællesskab, hvor de unge får mulighed for at spejle sig i hinanden og opleve, at de ikke står alene med det svære.

Vi tilbyder en indsats, hvor de unge gennem samtaler, øvelser og fælles refleksion får større selvforståelse, styrket deres trivsel og udvikler konkrete måder at håndtere det, der er svært.


Målgruppe

Vi henvender os til skoler og kommuner, der har brug for støtte til unge i mistrivsel.

Forløbet er relevant for unge, som:

  • oplever skolefravær eller har svært ved at være i undervisningen
  • kæmper med lavt selvværd, usikkerhed eller indre uro
  • oplever ensomhed eller udfordringer i sociale fællesskaber
  • har brug for støtte til at forstå sig selv og deres reaktioner

Forløbet henvender sig til unge i alderen 14-17 år eller 17-23 år.


Formål

Formålet med forløbet er at støtte de unge i at forstå sig selv bedre og skabe bevægelse i det, der er svært.

Gennem forløbet arbejder vi med at:

  • styrke trivsel og selvforståelse
  • skabe nye handlemuligheder i hverdagen
  • opbygge mod og deltagelse i skole og fællesskaber
  • reducere oplevelsen af at stå alene

Forløbet bidrager til at skabe et fundament, hvor den unge i højere grad kan trives og indgå i skole, uddannelse og sociale sammenhænge.


Værdigrundlag

Vi tror på, at alle mennesker gør deres bedste, og at der bag enhver adfærd findes en mening.

Vi møder de unge med respekt, åbenhed og empati, og vi tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af verden.

Vi har fokus på ressourcer, muligheder og på at skabe rammer, hvor den unge kan lykkes i sit eget tempo.


Udgangspunkt i samlet livssituation

Vi arbejder helhedsorienteret, fællesskabsbaseret og involverende. Relationen er i centrum, og vi er optagede af, hvad der fylder for den enkelte unge.

Vi møder de unge med interesse for deres samlede livssituation og arbejder med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og forudsætninger.

Gennem forløbet støtter vi de unge i at finde ro, forstå sig selv bedre og tage skridt i retning af øget trivsel og livsmestring.


Metode og tilgang

Forløbet tager afsæt i en kombination af terapeutisk og pædagogisk arbejde.

Vi arbejder med:

  • samtaler i gruppen
  • refleksion og spejling
  • øvelser, der understøtter selvforståelse og regulering

Forandring sker i den unges eget tempo, og der er fokus på at skabe et trygt rum uden pres, hvor den enkelte kan deltage på sine egne præmisser.


Praktisk

Deltagerne

8-10 unge i målgruppen, som vurderes at kunne få gavn af gruppeforløbet.


Varighed

Gruppeforløbet strækker sig over 8 gruppemøder á 2 timer og afholdes hver 2. uge.

Der er mulighed for at tilkøbe forlængelse af forløbet samt individuelle samtaler eller supplerende støtte efter behov.


Lokation

Gruppeforløbet foregår i vores lokaler på Rathsacksvej 3, 1862 Frederiksberg C.


Hvem er vi?

Pernille

Lærer med speciale indenfor det specialpædagogiske område, psykoterapeut MPF, bachelor i coaching og mental sundhed og specialpædagogisk støtte (SPS) og vejleder til unge med diagnoser. Pernille har mange års erfaring med diagnoser og psykiske lidelser hos unge, deres trivsel og mentale sundhed, herunder hvordan vi støtter denne gruppe unge og deres familie når livet opleves svært.


Christoffer

Lærer med speciale indenfor det socialpædagogiske område, støtte- kontaktperson for kriminalitetstruede og udsatte unge og ungementor. Christoffer har mange års erfaring med unge på kanten af samfundet, og hvordan de kan lykkes og selvstændigt mestrer deres liv.

SKOLEKLAR-FORLØB

 Målrettet undervisningsforløb med fokus på faglighed, struktur og trivsel


Et tilbud til elever i udskolingen, som af forskellige årsager har svært ved at følge den almindelige undervisning og blive klar til afgangsprøverne.

For nogle elever fylder mistrivsel, skolefravær, manglende motivation eller faglige huller. Andre oplever udfordringer med koncentration, struktur eller at være en del af klassens fællesskab. Fælles er, at de har brug for en anden ramme og en mere målrettet støtte for at kunne gennemføre folkeskolen.

Vi tilbyder et undervisningsforløb, hvor der arbejdes systematisk med både faglig udvikling og trivsel, så eleven kan opnå de nødvendige kompetencer til at gå til og bestå 9. klasses afgangsprøve. Forløbet kombinerer faglig undervisning med en specialpædagogisk og trivselsfremmende indsats, der understøtter elevens mulighed for at deltage i skolegang og gennemføre 9. klasses afgangsprøve.

Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i elevens samlede situation og i tæt samarbejde med skole, familie og øvrige relevante aktører.


Målgruppe

Vi henvender os til skoler og kommuner, der har elever i udskolingen, som har brug for en særlig tilrettelagt indsats.

Forløbet er relevant for elever, som:

  • har svært ved at følge den almindelige undervisning
  • har betydeligt skolefravær
  • mangler fagligt fundament i centrale fag
  • har brug for øget struktur, forudsigelighed og voksenstøtte
  • er i risiko for ikke at blive klar til afgangsprøverne

Forløbet henvender sig til elever i 8.-10. klasse.


Formål

Formålet med forløbet er at gøre eleven skoleklar – både fagligt og personligt.

Gennem forløbet arbejder vi med at:

  • opbygge faglige kompetencer i relevante fag
  • skabe struktur og stabilitet i elevens skolehverdag
  • styrke elevens motivation og tro på egne evner
  • forberede eleven til 9. klasses afgangsprøve

Forløbet skal bidrage til, at eleven kan gennemføre folkeskolen og tage næste skridt i uddannelse eller beskæftigelse.


Værdigrundlag

Vi tror på, at alle elever gerne vil lykkes, hvis rammerne er tilpasset deres forudsætninger.

Vi møder eleven med tydelighed, respekt og anerkendelse og tager udgangspunkt i den enkeltes faglige niveau, behov og tempo.

Vi arbejder med realistiske mål og lægger vægt på, at eleven oplever mestring og progression.


Udgangspunkt i elevens samlede situation

Vi arbejder helhedsorienteret og med blik for både faglige, personlige og sociale forhold.

Vi ved, at læring og trivsel hænger tæt sammen, og vi tilrettelægger undervisningen, så der skabes ro, overblik og mulighed for deltagelse.

Der tages udgangspunkt i elevens aktuelle situation, og der arbejdes gradvist og målrettet med at styrke elevens deltagelse i læringsfællesskaber.


Undervisning og metode

Undervisningen tilrettelægges individuelt eller i mindre grupper, hvor der er mulighed for tæt voksenkontakt og differentieret undervisning.

Vi arbejder med:

  • tydelig struktur og faste rammer
  • konkrete faglige mål og delmål
  • løbende feedback og opfølgning
  • tilpassede undervisningsformer

Der er fokus på at skabe sammenhæng mellem undervisning, elevens hverdag og de krav, der stilles til afgangsprøverne.


Praktisk

Deltagere

Små hold eller individuelle forløb, afhængigt af behov.


Varighed

Forløbet tilrettelægges individuelt i samarbejde med skolen og kan variere i længde og intensitet afhængigt af elevens behov.


Lokation

Undervisningen foregår i vores lokaler på Rathsacksvej 3, 1862 Frederiksberg C.


Samarbejde med skole og kommune

Forløbet tilrettelægges i tæt samarbejde med skole, forældre og eventuelle samarbejdspartnere.

Der arbejdes med tydelige mål og delmål, og der følges løbende op på elevens udvikling. Vi kan bidrage med status og dokumentation, så der skabes overblik over progression og næste skridt.

Forløbet kan indgå som en del af en helhedsorienteret indsats og kan eksempelvis bevilges efter servicelovens § 11 eller § 52.

DANS- & BEVÆGELSELSESFORLØB

I dans og bevægelse har vi mulighed for at arbejde gennem kroppen og ind til følelserne, hvor vi kan opdage og få kontakt til vores følelser, for derigennem at løsne op og frigive der, hvor sproget ikke rækker. Vi er ofte velkendt med, og har lært, at bruge sproget til at styre (uden om) vores følelser, og måske uhensigstmæssigt gemme os bag det trygge sprog. Kroppen er klog og kan give os viden om, hvordan vi har det, og når vi arbejder med kroppen som en helhed gennem bevægelse, er det langt sværere at ignorere de kropslige beskeder, som kan være vigtige at lytte til, når vi vil passe godt på os selv. Det kan give mulighed for at løsne hæmninger og åbne op for de følelser og sanser, som kan ligge gemt i kroppen, og som kan tynge os og få os til at mistrives. 


Dans og bevægelse kan give os muligheden for at bevæge os ud af hovedet og ned i kroppen, hvor vi kan skabe ro, forståelse, livsglæde og oplevelsen af kærlighed og tillid – vi smelter krop, sind og sjæl sammen. Det kan bringe os ind i nuet og nærværet og fylde os op med god energi, skabe kontakt til os selv, give plads til dét der er, og give slip på dét, som ikke tjener os. Det kan bidrage til, at vi kan opleve at stå stærkere i os selv, så vi kan sætte grænser, åbne op for større frihed og gå forrest i eget liv. 


Dans og bevægelse er både socialt og personligt udviklende. Gennem kroppen og sanserne, er det muligt at udtrykke følelser, tanker og oplevelser, og kroppens sprog kan give adgang til andre måder at kommunikere på og nå mennesker i sammenhænge, hvor ord ikke slår til. Det kan give en oplevelse af at være mere fri og mindre begrænset og indelukket, og det kan give en følelse af større åbenhed overfor andre og hjælpe til at nedbryde fordomme. Alt dette med stor betydning for diversitet, inklusion og integration og dermed en styrkelse af fællesskaber.

 

Dans og bevægelse kan hjælpe med at:

  • Reducere angst og stress 
  • Øge selvværd, selvtillid og selvbevidsthed 
  • Lindre følelsesmæssig uro og nedtrykthed 
  • Forbedre koncentrationen 
  • Give adgang til større glæde, energi og kreativitet
  • Skabe større ro og balance skole- og hverdagslivet

 


Dans og bevægelse er én vej til bedre mental trivsel

unsplash