WORKSHOPS & OPLÆG TIL UNGE

Workshops & oplæg til unge

I en tid, hvor er der udråbt mistrivselskrise blandt vores børn og unge, sætter vi, i arbejdsro, fokus på temaer, som kan skabe åbenhed og hjælpe unge og skoler på vej til bedre mental trivsel. Vores oplæg og workshops vil udbrede viden og værktøjer til både de unge selv og institutionen, til fremme af trivsel i skole- og hverdagslivet.

 

Vores oplæg og workshops lægger op til at udvikle de unges refleksionsevner, samt starte en dialog om trivsel og dét at have det mentalt svært. Øvelserne sætter spot på  psykisk sårbarhed og mistrivsel og også positive styrker og evner. Vi ønsker, at støtte dem i, at blive bedre til at hjælpe hinanden med at få skabt et stærkt fællesskab, hvor mangfoldighed er en styrke, så der er plads til alle, med dét den enkelte har at byde på. Vores workshops og oplæg tilpasses jeres behov. 

AMAZung - din vidunderlige hjerne

En kreativ workshop til unge om neurodiversitet. Om hvordan vores hjerner ikke er eller skal være ens. Om hvordan vi alle er unikke og kan bidrage forskelligt i fællesskaber.

Et mix af kreativitet og indsigt med et drys af humor, hvor eleverne får mulighedfor at føle sig spejlet, som præcis de mennesker de er. De vil opleve at forstå sig selv og deres hjerne fra en nuanceret og sjov vinkel og ønsket er, at de skal gå fra workshoppen mere fordomsfrie og med en udvidet forståelse og større åbenhed overfor andre.

Tal om psykisk sygdom - spørg mere så fylder det mindre

Et oplæg om hvordan vi kan tale om psykisk sygdom, hvor vi skaber åbenhed og minimerer tabuer og fordomme. Vi arbejder med, hvordan vi kan spørge mere, så det fylder mindre.

Slip følelserne løs

En gruppeworkshop som sætter fokus på de tanker og følelser, der kan følge med dét at være ung i dag. Vi arbejder med, at der ikke findes hverken rigtige eller forkerte følelser, og at det er okay at føle, det man gør.

Dans og bevægelse

En danse- og bevægelsesworkshop med fokus på social og personlig udvikling gennem kroppens smukke muligheder. Om hvordan vi kan komme ud af hovedet og ned i kroppen og lytte til, hvad vores kroppe egentlig kan lære og fortælle os. Vi vil arbejde sammen og individuelt i gruppen og slutte af med at finde ind til en dyb afslapning og ro, som vi kan tage med os videre i hverdagen. 

Mangfoldige fællesskaber

Et oplæg til unge om værdien af trygge og inkluderende fællesskaber som én vej til bedre mental trivsel. Om hvordan de meningsfulde fællesskaber kan være en stor del af løsningen på at styrke trivsel og mental sundhed. Begreber som stigmatisering, hverdagsdiskrimination, fordomme og diversitet vil blive bragt i spil, og eleverne vil møde spørgsmål som Hvordan minimerer vi tabuer og fordomme? Hvordan nuancerer vi vores forståelse og skaber åbenhed? Og Hvordan kan vi møde hinanden med mere tillid og tiltro? Eleverne tager aktivt del i aktiviteter, øvelser og gruppedialog, så de efterfølgende kan implementere værktøjer ude i virkeligheden.

Boost dit selvværd

En gruppeworkshop til unge med fokus på at styrke selvværdet. Vi vil arbejde med øvelser og aktiviteter omhandlende egne og andres styrker, og eleverne får mulighed for at spejle sig i hinanden og opdage sig selv i et mere givtigt selvbillede.


De 7 Karaktertræk

En gruppeworkshop for unge, hvor der arbejdes med De 7 karaktertræk.